naturkræfter i form af havets vælde og vinterens strenghed. Gruppen møder dog ikke blot modstand fra den voldsomme færøske natur, men også fra bl.a. kongsbonden Sigvard, religiøse sekter og den spanske syge. Gennem deres ukuelige slid og slæb lykkes det dem dog at forvandle Dødemandsdalen til en levedygtig bygd, der får navnet Noatun, og et nyt fyrtårn bliver symbolet på deres kamp og sejr.

"Denne færing gør den danske litteratur ære … Det er en af den slags bøger, som man år efter læsningen vil mindes med uformindsket styrke, en bog, der har ætset sig så godt ind, som havde man oplevet det alt sammen selv." – Christian Rimestad, Politiken

"En meget intelligent iagttager har tegnet disse personer, men de er først og fremmest oplevet med en digters indfølingsevne. Ja, der er endogså mere i denne menneskeskildring end en psykologs skarpblik og en digters fantasi i opfattelsen, der er først og sidst et medmenneskes varme!" – Otto Gelsted, Arbejderbladet

"Hans menneskesjæle er ægte og ligeså nøgne, som den natur, der omgiver dem. Og hans sprog er blankt for alle forlorne guirlander." – Sv. E., Socialdemokraten