Normaliseretaf Haidar Ansari

Klasse – ikke hudfarve

Danmark er et syndigt land, og Vesten har et langt generalieblad. Haidar Ansaris anden bog er godt 80 siders eksplicit politisk poesi. [Kort uddrag]

Endnu længere digt

Jeremiade. Haidar Ansari forsøger i boglængde at komme overens med fortiden, nutiden og forbillederne. Sprogligt er digteren stadig ikke nået frem til sin egen poetiske stemme. [Kort uddrag]

»De klapper af mig, dans for os, dans din lille perker«

I 2022 katapulterede Haidar Ansari sig selv ind på den litterære scene som en ny Yahya Hassan. Med en stak digte skrevet ned, mens han afsonede en straf for forsøg på manddrab. Nu er digteren fri af fængslet og klar med nye digte om at gøre karriere på hårde barndomstraumer. [Kort uddrag]

Hvad er vi uden håb?

Hvad sker der egentlig inde bag fængselsmurene? Og er der en vej ud af kriminaliteten? Digter og mønsterbryder Haidar Ansari giver os et eksklusivt kig ind til et sted, som mange aldrig har set. Ansari har dansk-irakisk baggrund, er vokset op i Urbanplanen og har tidligere skrevet digtsamlingen Institutionaliseret (2022), mens han afsonede en fængselsdom. Her tre år senere er han nu tilbage med langdigtet Normaliseret, som er et personligt portræt om traumer, kontraster og håb. [Kort uddrag]

’Normaliseret’ er et langt digt om alt. Det gør bogen til et digt om intet

Haidar Ansari har remixet sin debutdigtsamling ’Institutionaliseret’ og lavet den til et langdigt. Selvom der momentvis er lysende øjeblikke, vil opfølgeren for meget på én gang. [Kort uddrag]