Da den danske journalist, Knud Holmboe (1902-1931), i 1930 krydsede grænseovergangen i den franske koloni Tunis og kørte ind i de områder, der i dag udgør Libyen, blev han førstehåndsvidne til en brutal kolonikrig. Uden at ane det havde han synkroniseret sin rejse gennem Libyen med generalprøven på Italiens totale krig mod civilbefolkningen i Kyrenaika.

Mennesketomme landsbyer, standretter, henrettelser af lokale, samt fortællingerne om fordrivelser af folk var alt sammen symptomer på systematisk tilintetgørelse af menneskeliv og eksistensformer. Hvad Holmboe så og fortalte om, var med andre ord intet mindre end selve metoden i den erobringskrig, som Italien havde ført i Libyen siden 1911.

Holmboes beslutning om at mangfoldiggøre sine fortællinger gjorde ham samtidig til part i krigen. Mens Italiens ødelæggende og grusomme fremfærd var kendt i den arabiske verden, var det ørkenen brænder, der for første gang præsenterede en bredere europæisk offentlighed for virkningerne af den italienske kolonipolitik. ørkenen brænder blev en bestseller i Europa og USA, men blev omgående forbudt i Italien. Den blev ikke oversat til italiensk før i 2004.

Holmboes indignation over Italiens krig og hans sympati for landets beduiner, bønder og byfolk gav ham allerede i sin levetid en plads i manges hjerter, både lokalt og i en bredere offentlighed i den arabiske verden - og den dag i dag er hans navn skattet i Libyen. Hans popularitet udspringer således tydeligvis også af forhold, der rækker ud over den kendsgerning, at Knud Holmboe få år forinden var konverteret til islam, nemlig i hans engagement på de lokales side i Italiens krig mod befolkningen i Kyrenaika, Tripolitanien og Fezzan, de tre hovedområder, som udgør dagens Libyen.


Illustreret med Knud Holmboes egne fotografier og med efterskrift af historiker Mogens Pelt.