Pedro Páramo (hvis navn kunne oversættes til ”Sten Ødemark”) er Comalas hensynsløse jordbesidder, og historien om ham udfoldes i episoder fortalt af forskellige personer, klippet sammen på tværs af tid og sted, i et sprog som er enkelt, smukt og symbolladet på samme tid. Det er samtidig historien om Mexico efter revolutionen og om de strukturer som dominerer det samfund.

Da Pedro Páramo udkom første gang i 1955, opnåede romanen øjeblikkelig status som et hovedværk i den modernistiske litteratur på grund af sin stil og nyskabende fortælleteknik.

Jorge Luis Borges har kaldt Pedro Páramo “en af den spansksprogede litteraturs, ja en af verdenslitteraturens, bedste romaner”

Mexicaneren Rulfo er et hovednavn i den spansksprogede litteratur som havde afgørende indflydelse på udviklingen af litterære strømninger i det tyvende århundrede. Han placerer sig et sted mellem surrealisme og magisk realisme, og må – uden overdrivelse – betegnes som en forudsætning for fx Gabriel García Márquez’ måde at skrive på. Juan Rulfo og hans påfaldende lille, men udsøgte forfatterskab er anerkendt over hele verden og oversat til over 60 sprog.

Pedro Páramo er klippet sammen som Tarantinos Pulp Fiction fyrre år forud for sin tid i en struktur som opløser tid og sted og skaber et altomfattende, absolut helvede – samtidig med at handlingen kan både tids- og stedfæstes i Mexicos historie. Bogen er skrevet i et usædvanlig, næsten provokerende enkelt kunstsprog som læner sig op ad talesproget, altid stramt, fortættet og mange steder vidunderlig smukt og rytmisk.