I starten af det 19. århundrede hærgede alskens forbrydere de nyetablerede islandske bysamfund. Utilpasset afskum, kaldte man dem, og satte hårdt mod hårdt med lange straffe under kummerlige vilkår. Men hvem var de egentlig, disse randeksistenser på kanten af samfundet? På Guðmundssonsk vis fletter skæbnerne sig ind og ud mellem hinanden og efterlader os med spørgsmålet om, hvem der egentlig bidrog med progressive kræfter midt i en brydningstid. Som for eksempel Sigga Søstærk, datteren af en vildfaren dansk købmand, der bliver sømand og – trods strenge forbud mod at klæde sig i mandetøj – insisterer på at bære matrossættet med oprejst pande. Islands store historiefortæller, Einar Már Guðmundsson (1954), har modtaget en lang række priser, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis Nordiske Pris. I 2016 udkom hans samlede værker på dansk. Forfatterskabet indbefatter romaner, noveller, digte og essays og er internationalt anerkendt som en milepæl i den nordiske fortælletradition.