Puderne,Louise Herbert læser Drengen med tyggegummiet og Morten Hauch-Fausbøll læser Storetåen.Benny Andersen har igennem hele sit forfatterskab gang på gang ramt danskerne på kornet.Dette gælder i høj grad også hans noveller.I disse sørgmuntre fortællinger og monologer er det de såkaldt almindelige mennesker,der kommer til orde.Det er historier om livets undgængere–de sagtmodige og selvudslettende,som lader omgivelserne styre deres liv,og som er udenfor–selv om de tilsyneladende er midt i det hele.”Sproget er det tyste danske,det diskrete danske,det aldeles omtrentlige danske.Der er så mange sproglige underfundigheder og så mange skjulte meninger og så mange hemmelige muligheder i historierne,at de spiller videre i én”(Jyllands-Posten)