han afskyr den politiske løgn og fortvivles ved tanken om sin mors elendige tilværelse. Hærværk og optøjer i Moskva, smadrede butikker, afbrændte biler, flugt fra sikkerhedspolitiet, mord på en dommer i Riga, politivold og fornedrelse, alt får fatale følger.  
Mændene i hans fars generation har drukket sig ihjel. Sankja ser det som et resultat af en forkert udvikling, han vil et andet Rusland, det rigtige Rusland, hvor der er plads til mennesket, det Rusland han husker fra sin barndom, ude på landet hos bedsteforældrene. Rødderne er kappet, nutiden er rådden og kampen for fremtiden kan kun ske med rå midler.
Romanen Sankja spiller på hele registret, og Zakhar Prilepin står med sin erfaring fra arbejdet i politiets specialstyrke og som medlem af en national-bolsjevikisk oppositionsgruppe på begge sider af afspærringen.  

Zakhar Prilepin er født 1975 og uddannet ved universitetet i Nizjnij Novgorod. Allerede i studietiden begyndte han at gøre tjeneste i OMON, politiets specialstyrke, og efter endt uddannelse blev han sendt til Tjetjenien i begge krige: i 1996 og 1999. Efter hjemkomsten i 1999 meldte Prilepin sig ind i Det National-bolsjevikiske Parti, som blev forbudt i 2007. Samme år grundlagde han bevægelsen ’Narod’ (Folket), en nationalistisk anti-putin formation, og han har deltaget i mange protestaktioner mod Putin-regimet.