bliver der også nogle gange spurgt til: hvor var de kristne? Hvad gjorde de kristne for at hjælpe jøderne? Selvom jeg godt kan tænke, at mange kristne ikke havde så fremtræden en rolle, som det måske kunne ønskes, så er her et fantastisk eksempel på, hvad en kristen kvinde og hendes familie gjorde for at hjælpe jøderne. Og hvad denne hjælp kostede dem. Men selvom prisen var høj, er der ingen fortrydelse at spore, og Corrie ten Boom viser med tydelig mod, hvordan hendes kærlighed til Gud gav sig til udtryk i praksis, og denne fortælling er virkelig et lys ind i et af de mørkeste øjeblikke i historien. Corrie ten Boom og hendes familie drev en urmagerbutik, og denne butik blev på mange måder omdrejningspunktet for modstandsbevægelsen i en mindre by i Holland, og dog samtidig vidt kendt i store dele af Europa under krigen. Corrie og hendes familie blev nemlig nogle af modstandsbevægelsens helte og heltinder. Corrie overlevede Hitlers koncentrationslejre og blev en af de mest fascinerende evangelister i det 20. århundrede. Under 2. verdenskrig vovede hun og hendes familie livet for at hjælpe jøder og modstandsfolk med at undslippe nazisterne. Corrie var den eneste i hendes familie der overlevede og kunne fortælle historien om, hvordan troen i sidste ende sejrer over ondskaben. Der er utrolige beskrivelser af, hvordan Gud lukkede øjnene på nogle vagter, og på samme tid åbnede nogle døre. Om hvordan Corrie i nattens mulm og mørke må cykle rundt i byen uden lys på cyklen og ingen gadelygter til at vise vej – for at aflevere beskeder til folk i modstandsbevægelsen og til jøder, der var i skjul. Der er beskrivelser af mange af de fantastiske folk, der indgik i modstandsbevægelsen, om hvordan Corrie og hendes familie fik bygget deres hjem om, for at kunne skjule jøder i mellemrummet mellem væggene. Corrie fortæller også hvor hårdt det var, både fysisk og psykisk, at være i koncentrationslejr, i lange perioder uden mad og samtidig skulle arbejde hårdt, perioder i isolation og isnende kulde. Men ikke et øjeblik er der tvivl at spore om, om de nu synes, de gjorde det rette eller ej. Deres kendskab til Gud gjorde, at de ville hjælpe de mennesker, der blev sat på deres vej, koste hvad det koste vil. Men også fortællingen om, hvor svært det var for Corrie, mange år efter krigen, at møde en af hendes fangevogtere, og kampen for at tilgive ham og tage imod den fremstrakte hånd.