Kunstig intelligens spiller i dag en central rolle i den internationale konkurrence mellem stormagterne. Både USA, Kina, Rusland og EU har ved flere lejligheder understreget, at dominans inden for udvikling af kunstig intelligens vil bane vejen for strategisk dominans globalt (Pentagon 2018; Stefanovich 2020: 25; Horowitz et al. 2018). Det skyldes ikke mindst, at kunstig intelligens spiller en stadig større rolle, ikke blot for den måde, vi indretter vores hverdag og samfund på, men også for den måde, vi fører krig på. Kunstig intelligens er allerede i dag en integreret del af den militære opgaveløsning og indgår i planlægning og gennemførelse af såvel defensive som offensive operationer. Mange forbinder imidlertid udelukkende kunstig intelligens med såkaldte autonome våbensystemer og ’dræberrobotter’. Det har resulteret i en ophedet og ofte ensporet offentlig debat om militær anvendelse af kunstig intelligens, der hovedsageligt har centreret sig om spørgsmålet om for eller imod kunstig intelligens i krig. Denne bog giver et mere nuanceret indblik i de mange igangværende forsøg på at introducere kunstig intelligens på den højteknologiske, accelererede og informationstunge kampplads, der løbende materialiserer sig for øjnene af os. Specifikt søger bogen at afdække, hvordan kunstig intelligens konkret bliver anvendt i bestræbelserne på at finde teknologiske løsninger på en bred vifte af operative behov, og de muligheder og udfordringer, der opstår, når kunstig intelligens skal samarbejde med menneskelig intelligens i sociale processer.