fremhævet modeksempel på filosoffen Adornos berømte udsagn om, at det er barbarisk at skrive digte efter Auschwitz. DØDSFUGA »Dæmringens sorte mælk vi drikker den hver aften vi drikker den middag og morgen vi drikker den hver nat vi drikker og drikker vi graver en grav i vindene dér ligger man ikke trangt En mand bor i huset han leger med slangerne han skriver han skriver til Tyskland mens det mørkner dit gyldne hår Margarete han skriver det og træder ud foran huset og stjernerne blinker han fløjter på sine hunde han fløjter på sine jøder lader grave en grav i jorden han befaler os spil nu op til dans« (...) Pressen skriver: »Og lad det så være sagt ligeud: Sort mælk bliver utvivlsomt en af det nye års vigtigste udgivelser, ikke kun for lyriklæsere, men for enhver, der vil vide mere om det 20. århundredes øst-og mellemeuropæiske historie, om antisemitiske forfølgelser og overgreb og ikke mindst om, hvilke eftervirkninger forfølgelser og overgreb kan have på et menneskes psyke og sprog.« – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen »Celans digte er skarpt slebne krystaller af en nådesløs skønhed, som ikke bliver mindre, i takt med at de bliver mere abstrakte. »Der er endnu sange at synge hinsides menneskene«, som der står i 'Atemwende' (1967), og Celans digte bliver i stigende grad 'sange hinsides menneskene'. Men sange, som ingen læsende europæer efter Auschwitz bør lade uhørte.« **** – Lillian Munk Rösing, Politiken »Ikke alene er en hel epokes tragedie skrevet ind i Paul Celans livshistorie, hans digte hører også til de stærkeste og mest fortættet smertefulde udtryk for det uundgåelige og nødvendige sorgarbejde i efterkrigstidens digtning. … digtene i »Sort mælk« taler stærkere end nogensinde.« ****** – Jørgen Johansen, Berlingske »Celans lyriske univers konfronterer os med tilintetgørelsens mulighed, man kan måske kalde det et desillusioneret univers, men ordene og digtningen bærer en skønhed og en mening igennem på trods heraf -som en Niemandsrose, der klinger lidt bedre end det danske Ingenrosen.« ****** – Christian Stokbro Carlsen, Nordjyske Stiftstidende »Ikke alene er en hel epokes tragedie skrevet ind i Paul Celans livshistorie, hans digte hører også til de stærkeste og mest fortættet smertefulde udtryk for det uundgåelige og nødvendige sorgarbejde i efterkrigstidens digtning. … digtene i »Sort mælk« taler stærkere end nogensinde.« ****** – Jørgen Johansen, Berlingske