"Psykologen tog min hånd, og jeg holdt op med at presse kræfterne sammen, musklerne gav slip og han smilede som far. Pludselig kom ansigtet alt for tæt på og mit hår blev vådt af hans ånde, psykologen var som hunden. Jeg lo, og det var det, han allerinderst ønskede sig. Jeg var dygtig..."

Tomas Lagermand Lundmes Stenbroer er en roman, hvor ordene snor sig ad uprøvede veje som hos et lille barn, der forsøgsvis sætter begreber på verden. Fortælleren mangler klichéer, og må i stedet danne sine egne billeder. Han er ingen almindelig dreng: ”… jeg havde arvet det fra mor. Det at se verdenen på en anden måde.”

Handlingen er enkel: Alt for tidligt voksen dreng på Amager skjuler mors misbrug, det hele går galt, men han har lært at være dygtig når nogen spørger. Han har lært at SE.

Stenbroer er forfatteren, dramatikeren og billedkunstneren Tomas Lagermand Lundmes syvende roman på 22 år.