Strannik af Mikkel Sommer
Spar op til1 kr.
Bedste pris: 158,00 kr.Tegneserier/graphic novels

Strannik

af Mikkel Sommer & Anna Rakhmanko

70/100
ifølge 5 anmeldere
bog.nu metascore

En glimrende tegneserie

- Nordjyske

Strannik

Strannik

Forfattere: Anna Rakhmanko & Mikkel Sommer

Format: Hæftet

Sider: 44

ISBN: 9788791611797

Forlag: Forlaget Forlæns

Udgivet: 17. oktober 2018

Billigst
Plusbog.dk
119,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
1 - 3 hverdage
Gå til butik
Billigst
Booktok
119,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
1 - 3 hverdage
Gå til butik
CS Megastore
120,00 kr.
Fragt 39,00 kr.
Ukendt
Gå til butik

Forlagets beskrivelse

★★★★★ 
– Nummer9.dk

★★★★★ 
– Nordjyske

"Sommer har længe lyst op som et af de store tegnetalenter på den danske scene (...). Rakhmanko har sorteret stramt i stoffet og arbejder både med indføling og indignation." 
– Information 

"En dokumentar med ægte substans, fortalt i et minimalistisk, men senestærkt sprog."
– PlanetPulp

Ny dansk dokumentarisk tegneserie om livet som hjemløs i Moskva

”Lige ved siden af vores skole var der et fængsel og på den anden side en kirkegård. Vores lærer plejede at sige, at hvis vi ikke opførte os ordentligt og arbejdede hårdt, ville vi ende et af de to steder.”
På russisk betyder ordet ”strannik” en vandrer. Dette er historien om en af disse vandrere; en hjemløs kamsportsudøver, der lever på gaden i Moskva, fortalt i dokumentarisk tegneserieform. Vyacheslav blev født i Kasakhstan i det daværende Sovjet i begyndelsen af 1970’erne. Han havde en ganespalte så alvorlig, at hospitalspersonalet anbefalede hans familie at sende ham på børnehjem. Da han nåede skolealderen, blev han placeret i en skole for mentalt udviklingshæmmede – til trods for at hans handicap kun var fysisk. Senere blev han sendt på en sibirisk kostskole for børn med talevanskeligheder. Her gennemgik han syv operationer. Ingen af dem lykkedes. Han har siden barndommen drømt om at blive politimand, han har gået på en skole for at uddanne sig til lystekniker, han har læst til journalist, men ingen af Vyacheslavs drømme er gået i opfyldelse.
Anna Rakhmanko og Mikkel Sommer mødte Vyacheslav i efteråret 2015. På det tidspunkt levede han som hjemløs i Moskvas gader, hvor han indimellem deltog i MMA-kampe. De tilbragte fire intense dage sammen i Moskva, hvorefter de rejste videre til en lukket militærby i det sydlige Rusland, hvor Vyacheslav skulle deltage i sin næste kamp. Strannik er en rejse gennem Vyacheslavs erindringer om barndommen i Kasakhstan, rækken af afbrudte uddannelser og tabte muligheder – alt det der har ledt ham til et liv som hjemløs MMA-kæmper, der for at overleve Moskvas kulde søger tilflugt i højhusenes trappeopgange, den varme metro og de støjende fastfoodrestauranter. Hele tiden ventende på den næste kamp.

Forfatteren og tegnerens indtægter fra bogen går ubeskåret til Vyacheslav.

Anna Rakhmanko (f. 1988) voksede op i Sibirien. Hun er journalist og fotograf og har studeret i Sankt Petersborg, Berlin og Paris. Hun arbejder bl.a. med flygtninge og projekter, der bekæmper overforbrug.
Mikkel Sommer (f. 1987) voksede op i Vanløse. Han har gennem det sidste årti arbejdet med tegneserier, børnebøger, illustration og tegnefilm. I 2017 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Strannik" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

I

Information

Glimrende anmeldelse af Matthias Wivel — 12. april 2019

Mikkel Sommer har længe lyst op som et af de store tegnetalenter på den danske scene

For gammel til sit liv

’Strannik’ betyder vandrer på russisk, og i den dokumentariske tegneserie følger vi Vyacheslav, der lever som hjemløs i Moskva.

NJ

Nordjyske

Anmeldt af Tem Frank Andersen
8. januar 2019

En glimrende tegneserie

Ikke blot kulørt sjov og ballade

”Strannik” er en alvorlig tegneserie, fordi den handler om et menneske, der er alene i kampen for at opnå et mål af selvrespekt og et relativt fodfæste i livet.

Ikke online
N9

Nummer9

Anmeldt af Jakob Albrethsen
12. november 2018

Overlegent fejlfrit tegnet

Russisk melankoli

Supertalentet Mikkel Sommer er tilbage med en stemningsfuld dokutegneserie om MMA og hjemløshed i Moskva.

S

Serieland

Anmeldt af Berti Stravonsky
17. oktober 2018

PP

Planet Pulp

Anmeldt af Martin Schjönning
13. april 2019

Strannik

Strannik betyder "vandrer" på russisk, og er titlen på en skæv lille udgivelse, der er lige dele digt, dokumentar, tegneserie og elegi. Den behandler yderpunkter ved hjælp af yderpunkter.

8 bøger der minder om "Strannik"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Strannik" i genre, tema, handling og/eller stemning.

Kakerlak af Halfdan Pisket
Hvis du værdsætter stærke, personlige fortællinger i tegneserieform, vil du blive opslugt af denne rå og biografiske skildring af et liv i samfundets skygge.
Kakerlak
af Halfdan Pisket
Beretninger fra projekt Udenfor af Jane Laustsen
For læseren der søger dokumentarisk substans, giver disse beretninger et autentisk og usminket blik på de mennesker, man møder i byens gader.
DOKUMENT
Denne antologi fortsætter stilen med at bruge tegneseriemediet til at dokumentere virkeligheden og kaste lys over vigtige, oversete emner i vores samtid.
Nostalgi af Forlaget Brændpunkt
Denne fortælling udforsker den samme følelse af at stå uden for systemet og de personlige svigt, der ofte kendetegner et liv i marginaliseringen.
Nostalgi
af Forlaget Brændpunkt
Ild af Mikkel Ørsted Sauzet
Hvis du blev fanget af den visuelle præcision og den underliggende følelse af desperation, vil denne grafiske roman ramme dig med samme kølige styrke.
Ild
af Mikkel Ørsted Sauzet
Det rette element af Line Høj Høstrup
Som en prisvindende dansk tegneserie mestrer denne bog balancen mellem et tungt, virkelighedsnært emne og en unik, medrivende visuel fortællelyst.
Det rette element
af Line Høj Høstrup
De Hjemløse af Anders Nielsen
Præcis som i Strannik får du her en hudløs ærlig indsigt i hverdagen for unge mennesker, der lever med hjemløsheden som et fast vilkår.
De Hjemløse
af Anders Nielsen