til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.