Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, strå­tagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-­traktor indvarslede nye tider. Beskrevet af en, der som bondedreng ­oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.

“Jeg blev sidste led i slægtskæden af ejere – og var ham, som lukkede og slukkede for familiens gennem århundreder jordbundne, stillestående bondetilværelse bygget på traditioner. Jeg blev en lillebitte brik i det spil, der med syvmileskridt ændrede dansk landsbyliv. Nogle af de store paradigmeskift med brud i de vante mønstre ser man ikke i samtiden. Derfor lagde landsbyens beboere ikke mærke til, at deres liv var på vej til at blive voldsomt ændret. Ofte hørte jeg dem sige: ”Nu kan de da ikke finde på mere nymodens!” Men det kunne ”de”! Og det fik katastro­fale følger for det landsbysamfund, som levede under landsbyens højeste punkt, kastanje­træet på min fødegård.”