Den unge H finder sig selv i Paris, i hale-enden af en lang og formålsløs rejse-for-rejsens-skyld gennem Europa. Han har undgået Paris, fordi byen står for alt det, han frygter og foragter. Alligevel ender rejsen her; måske fordi han vil bevise, at han har ret, eller måske fordi han ville ønske, at han ikke havde. Måske er det blot motorvejens løb, der uomgængeligt ender der. 

Selvom H befinder sig midt i både personlige og samfundsmæssige kriser, er han kun tilskuer. Han kan kun følge med slipstrømmen fra de mennesker, han møder, eller følge flodens løb, ligesom han tidligere var prisgivet de mennesker som samlede ham op på motorvejen og måtte følge med på deres bane.

I ni dage søger han, på jagt efter ingenting, og finder det til sidst. 

Den parisiske dannelsesroman er én af de forrige århundreders grundmyter – den unge, pengeløse digter rejser til Paris, Europas bankende hjerte, for at finde kærligheden, sin kunst og sig selv. VENI VENI VENI er, som rejseroman, generationsroman og psykologisk roman, ment som genrens nådestød. 

Formmæssigt arbejder VENI VENI VENI med et intrinsisk kollaps af grænserne mellem hovedperson, fortæller og forfatter. Hovedpersonen, H, spejler og parodierer ondsindet forfatteren og fortællerens sprog kollapser sammen med H’s virkelighedsopfattelse. Alle tre instanser smelter i øjeblikke sammen, for at skilles igen som et flodløb der forgrener sig. Romanen bryder på denne måde eksperimentalt med den moderne autofiktion som genre. 

   

OM FORFATTEREN:

Harald Toksværd (f. 1997) er fra København og har begået sig som folk-musiker, post-punk-forsanger, offentlig provokatør, aktivist og beskidt blaffer. Han har været tovholder og redaktør på antologien HAMLØS (2016); bidraget til digterantologien AFLØBSRENS (2017); og med poet Valdemar Kjærulff udgivet rejsedigtsamlingen AMERIKA18 (2018). Han læser desuden Religionsvidenskab ved Københavns Universitet. VENI VENI VENI er hans debutroman.