Yahya Hassanaf Yahya Hassan

Mig jeg bekriger jer med ord

Medierne gjorde Yahya Hassans debutbog legendarisk allerede inden den var udkommet, men 'lykkeligvis føles poesien endnu mere akut hvidglødende end interviewene.' Forfatteren lover 'yderliggående ærlighed' og leverer i den grad varen. Bogen er formentlig landets 'første egentlige action-digtsamling' og indeholder hele to digte med titlen 'Politijagt.' Udover den pågående poesi om kriminalitet, svigt og overgreb er det store hit – det der gør bogen til 'en decideret litterær begivenhed' – det afsluttende langdigt, der som manisk kortromanen, 'supplerer med nye tilståelser og anklager og vrænger ad alt og alle, inklusive Allah og ikke mindst Yahya-jeget selv.' [Kort referat]

En poets nøgne liv

Yahya Hassan er poet af fineste karat. Han formidler sit liv uden omsvøb med alt hvad det har indeholdt af svigt og mangel på omsorg og han 'rammer læseren et sted i frontallapperne' så man næsten får åndenød. Hvis hans mission har været at skabe debat og udfordre familien Danmark, så er den fuldført til perfektion. [Kort referat]

Poesien er den nye dagsorden

Den kun 18-årige Yahya Hassan brænder alle broer med dette eksplosive og kompromisløse opgør 'med faren, familien, det misbrugende, kriminelle ghettomiljø og religionen.' Til gengæld vinder han nyt land som digter med 'en syngende, ufattelig ambitiøs poesi, der fejer alt andet af bordet' og som vedblivende vil sende chokbølger gennem den offentlige samtale. [Kort referat]

En rod taler ud

'Perkerpoeten Yahya Hassan digter røven ud af joggingbukserne' på disse 170 sider om 'sin opvækst i indvandrermiljøet i Aarhus' som blandt andet hashpusher og indbrudstyv. Bogen sitrer af 'vrede og fremmedgjorthed' og er skrevet med tordnende versaler 'i et befriende direkte sprog, der ikke er sovset ind i indadvendte mystiske metaforer.' Yahya Hassan taler højt og tydeligt og ingen går ram forbi. Hverken forfatteren selv, islams religiøse, frihedsberøvende doktriner eller velfærdsstatens pædagogiske, men ubehjælpsomme håndsrækninger. 'Wallah, min fætter. Det er stærk, ærlig tobak!' [Kort referat]

Et forfærdeligt stærkt ærinde

Set med alt andet end litterære briller er Yahya Hassans digtsamling fænomenal i sin gennemslagskraft. Han har 'egenhændigt flyttet pælene i en af de mest fastlåste politiske debatter herhjemme' alene med sine ord. Det er en bedrift af de mere mindeværdige. Set med litterære briller er bogen også virkelig god. Man fornemmer, at forfatteren kun er 18 år og at han nogle steder står på kanten af klicheen, men talentet er helt åbenlyst, specielt ligger det 'i stemmen og rytmen, i eksplosive ordspil og i digtenes konsekvente uforsonlighed.' Allerbedst er han, når han digter om knæk og taskerøverier og biljagter og pludselig slår over i en uventet melankoli. [Kort referat]

"Jeg elsker jer ikke forældre jeg hader jeres ulykke"

I sin selvbiografiske digtsamling benytter Yahya Hassan sig ikke af 'poetiske omskrivninger og subtile metaforer.' Her er kun rå virkelighed banket ind med versaler i 'en stensikker, insisterende rytme.' Han er nådesløs overfor sig selv, sin familie og islams religiøse praksis. Som her, hvor en muslim fra Gellerupparken 'BANKER PÅ DØREN MED FLEST PIGENAVNE / VURDERER AFKOMMET / VIL HAVE MIN LILLESØSTER SOM HUSMOR / SKABE HENDE ET PARADIS I EN ANDEN BETONBLOK / MED ALLAH SOM VEJLEDER OG 20 ÅRS FORSKEL / VÆRE DEN FØRSTE MAND PÅ DEN FØRSTE NAT / KNEPPE MED SIT SKÆG OG TAKKE ALLAH FOR ALT.' Om det er en præcis beskrivelse af virkeligheden har allerede været diskuteret i samtlige medier og ført til trusler og politianmeldelser. Sikkert er det, at Yahya Hassan oplever det sådan, og 'i poesiens virkelighed er dét virkelighed nok.' [Kort referat]

Boganmeldelse: Yahya Hassan – Digte

Den vrede unge digter er tilbage i nyere dansk samtidslitteratur. Yahya Hassan befinder sig med over 100.000 solgte eksemplarer i selskab med bestsellerforfattere som 70’ernes Vita Andersen. [Kort uddrag]