Banker ind i knolden på den, der læser, og efterlader ham eller hende i hvert fald momentant forandret
"Jeg elsker jer ikke forældre jeg hader jeres ulykke"
I sin selvbiografiske digtsamling benytter Yahya Hassan sig ikke af 'poetiske omskrivninger og subtile metaforer.' Her er kun rå virkelighed banket ind med versaler i 'en stensikker, insisterende rytme.' Han er nådesløs overfor sig selv, sin familie og islams religiøse praksis. Som her, hvor en muslim fra Gellerupparken 'BANKER PÅ DØREN MED FLEST PIGENAVNE / VURDERER AFKOMMET / VIL HAVE MIN LILLESØSTER SOM HUSMOR / SKABE HENDE ET PARADIS I EN ANDEN BETONBLOK / MED ALLAH SOM VEJLEDER OG 20 ÅRS FORSKEL / VÆRE DEN FØRSTE MAND PÅ DEN FØRSTE NAT / KNEPPE MED SIT SKÆG OG TAKKE ALLAH FOR ALT.' Om det er en præcis beskrivelse af virkeligheden har allerede været diskuteret i samtlige medier og ført til trusler og politianmeldelser. Sikkert er det, at Yahya Hassan oplever det sådan, og 'i poesiens virkelighed er dét virkelighed nok.' [Kort referat]