Alle går rundt og forelsker sig. Ikke mindst den romantiske tølper, troløse slambert og verdensmand in spe, der er romanens hovedperson. Overalt. Hele tiden. Til alle tider.

Som et oldebarn af Ole Jastrau eller en efterkommer af den unge Werther forsøger fortælleren i Mads Holgers delvist selvbiografiske roman at genskabe rammer og indhold i en verden, der efter forældregenerationens bundløse fest er tørlagt for værdier og traditioner.

Samtidig er romanen et idéhistorisk stormridt fra oldtid til en nutid, der kunne være slutningen på alt. Hver forelskelse og hver pige rummer, foruden deres egne fortrin, en hel periodes dyder eller fatale mangel på samme. Således er alt i Mads Holgers roman både et billede, der ligner, og et mønster, der gentager sig selv.