af demokrati og måden at tænke politik mere generelt.

Med Borgerlig offentlighed viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et "offentligt ræsonnement", er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Borgerlig offentlighed læses på en lang række uddannelser og har haft overvældende indflydelse på filosofi, politologi, sociologi og moderne kultur-studier i både udlandet og Danmark. Studerende og andre interesserede har i årtier været henvist til den tyske original eller en bedaget norsk oversættelse; nu kan de omsider konsultere en seriøs dansk oversættelse i stedet.