templerne og hos buddhistmunkene har burmeserne hele vejen gennem angsten og afmagten kunnet hente styrke, lærdom og trøst, mens militærjuntaens generaler har solgt ud af landets rigdomme og stukket pengene i foret. Aung San Suu Kyis hjemvenden i 1988 blev et vendepunkt. Hun gav stemme og mod til burmeserne og blev fra sin husarrest deres ikon med sin stædige og fredelige kamp for demokrati. Langsomt, frygteligt langsomt, løsnedes knytnævens greb; omverdenen fik glimt af generalernes brutale fremfærd – under Munkeopstanden i 2007, dernæst efter orkanen Nargis’ hærgen året efter. Forude tegnede sig svage konturer af en lysere fremtid. I dag spiller Aung San Suu Kyi en aktiv rolle i politik. Aviserne skriver om menneskerettigheder, og der har været frit suppleringsvalg til parlamentet. Endnu er de praktiske resultater beskedne, men glæden ved den genfundne frihed i det vidunderligt smukke land og håbet om en fremtid uden undertrykkelse og sult er umiskendelig. Og hvem ved, om det sagnomspundne land sydøst for Suez ligefrem kan tjene som forbillede for demokratiske reformer andre steder i verden?