Den romerske politiker og filosof Cicero lader Cato den Ældre diskutere fire negative påstande om alderdommen: Den første er den, at den gør en uskikket til forretninger; den anden den, at den gør legemet svagere. Hertil kommer så for det tredje, at den berøver en næsten alle nydelser; og for det fjerde, at den ikke er langt borte fra døden. Heroverfor stilles alderdommens velsignelser. Det lange liv er en mulighed for endelig at realisere sig selv, og døden ikke bør frygtes! "Enten skal man betragte den med fuldkommen ligegyldighed, nemlig hvis den helt udslukker sjælens bevidsthed; eller man må endogså ønske sig den, nemlig hvis den fører sjælen et eller andet sted hen, hvor den vil vedblive at leve evigt; og noget som helst tredje kan visselig ikke findes."