aldrig.  Disse to konklusioner på undersøgelsen af de 14-15-åriges læsevaner kan synes modstridende, men er det ikke. Alt tyder nemlig på, at aldersgruppen læser en del, men at det, der læses uden for skolen, i vid udstrækning har forbindelse til skolen (danskundervisningen). Det viser sig også deri, at flere af de bøger, som de adspurgte havde læst den foregående måned, tydeligvis er bøger, som også bruges i skolen. De adspurgte henviser selv i stort omfang til skolen, når de fortæller, om de læser mere eller mindre end før.  Den første indgående undersøgelse af de 14-15-åriges læsevaner herhjemme viser, at disse unge læser en del i deres fritid, men også at en meget stor del af læsningen er igangsat af skolen, som dermed får indflydelse på både læsningens omfang og art. Den selvvalgte fritidslæsning udgør en langt mindre del, end tilfældet er hos de 9-12-årige. De fleste unge vil gerne læse bøger, men oplever, at de ikke har tid til det, fordi der er så meget andet, de skal nå: lektier, venner, sport og medier som tv, video og computeren. Undersøgelsen viser også, at flere og flere unge har tv, video og computer på eget værelse. Der tegnes et billede af ofte stressede unge, som gerne vil det hele, men ikke kan nå det - man aner den dårlige samvittighed.  I undersøgelsen, som blev gennemført i januar og februar i år, deltog 417 elever i 8. og 9. klasse, hvor langt de fleste er 14 eller 15 år. Eleverne var fordelt over hele landet og på forskellige skoletyper. Undersøgelsen er rapporteret i Anette Steffensen og Torben Weinreichs "Den dyrebare tid - de 14-15-åriges læsevaner", som er udkommet i Center for Børnelitteraturs skriftserie på Roskilde Universitetsforlag. Her udkom også sidste år rapporten "Børn læser bøger" om de 9-12-åriges læsevaner.