Normalt tænker vi på fiasko som det modsatte af succes, og vi står ofte mellem to fiaskokulturer: Den ene kultur vil undgå fejl og deres konsekvenser for enhver pris og kalder på en nulfejlskultur, mens den anden går den modsatte vej og anbefaler, at vi fejler mere og oftere. Hvis det var så simpelt, ville vi helt sikkert være bedre til at lære af fejl og undgå dem, men det er alt andet end simpelt. I begge kulturer overses nemlig en væsentlig detalje: At der er forskel på fejl og dermed også på, hvordan de skal håndteres. Som følge heraf går vi glip af muligheden for at fejle på en god måde.

I Den rigtige slags forkert giver Amy Edmondson os et rammeværk for, hvordan vi kan tænke og tale om fejl, og hvordan vi kan fejle på den gode måde. Edmondson skelner mellem tre fiaskoarketyper:

Basale – fejl og fejltrin, som kan undgås med omhu og viden.

Komplekse – et samspil mellem flere faktorer, som kalder på åbenhed, så deres konsekvenser kan stoppes, inden de vokser sig store.

Intelligente – nødvendige fiaskoer og eksperimenter, der gør, at vi kan udvikle os og lære nyt.

Edmondson viser os, hvordan vi kan minimere de uproduktive fejl, og hvordan vi kan lave flere af de fejl, der er den rigtige slags forkert, og lære af både succes og nederlag. Bogen lærer os, hvordan vi og vores organisationer kan omfavne vores egen fejlbarlighed, og hvordan en psykologisk tryg kultur kan hjælpe til at tale åbent om fejl og eksperimentere og afprøve nye ting – også selvom vi risikerer at fejle på vejen.

Bogen henvender sig til alle os fejlbarlige mennesker, der ønsker at gøre det godt professionelt såvel som privat som forældre, venner og mennesker.