Det er en eftermiddag i december, den første sne er faldet. Forfatteren har afsluttet dagens arbejde ved skrivebordet og begiver sig nu ud i vintereftermiddagens skiftende skumringslys. Han vandrer ind mod byens centrum, og undervejs kommer han igennem skov, og ad marker. Han går gennem byens kvarterer, dens pladser og gader, alene og gennem folkemængder, imens natten falder på. Hans blik på omgivelserne er hele tiden en forfatters blik, som kan forvandle den mindste detalje til en dramatisk hændelse. Vandringen er på samme tid stilfærdig og begivenhedsrig, og da han til sidst når hjem, beskyttet af mørket, er noget i ham forandret. En forfatters eftermiddag er et lille værk om forfatterens egen krisetilstand og om forfatterskikkelsens plads i verden. Det er en fintmærkende udforskning af menneskets forhold til sig selv og til sine omgivelser.

“Handkes beskrivelser fastfryser det enkelte øjeblik, løfter det op og beskriver det, så dets enestående kvaliteter får fylde. Han arbejder bevidst ud fra Heraklits berømte udsagn om, at man ikke kan stige ned i den samme flod to gange, og han løfter det fra kliché til levende litteratur. Og det i en grad, så skriften antager en spirituel dimension.” – Weekendavisen

“Jeg læste bogen – koncentreret, henrevet, indimellem chokeret – som om Handke med bogen havde sat sig for at forklare mig, hvordan det er at være ham, altså hvordan det er at være forfatter.” – Information

“Han er i mine øjne en af Europas store forfattere.” – Karl Ove Knausgård

“Tysk litteratur er utænkelig uden Peter Handke.” – Die Zeit