"Kære Hans!
Du skal ikke blive bange, naar du faar dette Brev, og naar du ser, at jeg ikke er i Huset. Jeg har hverken begaaet Selvmord, ej heller er jeg løbet bort med nogen anden Mand. Jeg er blot rejst - rejst hjem, hvor jeg er kommen fra - for ikke længere at staa din Lykke i Vejen."

Sådan lyder begyndelsen på det brev, forfatteren Hans Bjerres kone har efterladt ham. Og en tid med store spørgsmål tager fat i ham: Hvem er han i grunden, Hans Bjerre? God, ond, vis, en dåre? Og Eva, alle kvinders moder, hvem er hun?

En stille beretning med kristne undertoner om en mand og en kvinde, hovmod og fald.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.