de brug for en løn, og romanen følger deres forsøg på at komme til rette med et arbejde, der fylder deres liv og dog er fuldstændig tomt. Individualiteten slibes umærkeligt ned, og selv sproget, der skulle fordre kommunikationen mellem mennesker, brydes i omgangen med kollegaerne ned til fraser og konventioner. Hvad laver jeg her? spørger en af de ansatte i et øjebliks desperation over manglen på mening og indhold. Ikke engang naturen tilbyder et frirum, ødelagt som den er: de sorte fabriksskarver, der flakser rundt nede ved floden uden at kunne flyve, og sumpbæverne, der formerer sig uhæmmet i kloakkerne under fabrikkens bygninger og bliver monstrøst store. Fabrikken giver et stilfærdigt rystende billede af, hvad den moderne korporative arbejdskultur gør ved mennesker