“Hendes lugt hang stadig i læderremmen, som jeg hængte rundt om min hals, og da jeg listede mig hen til stolen og stillede mig op på den, så jeg igennem det forstørrende glas min bror titte frem af sennepsblomsterne, jeg så ham være en del af havren, af kornet, og selvom jeg ikke kunne nå ham, indfangede jeg ham med mit ene øje, og derinde kunne han jo ikke løbe nogen steder."