er en usædvanlig bog, der skildrer Esterházy-slægtens skæbne gennem 500 år. Fortællingen kulminerer med Péter Esterházys egen familie og især hans far, der måtte se familiens ejendom bliver konfiskeret af det kommunistiske regime. Det er på én gang tragisk familiehistorie, en fortælling om Europas historie og en skildring af den centraleuropæiske mentalitet - alt sammen betragtet gennem Esterházys ironiske og barokke objektiv.