Ghanesisk-tyske May Ayim (1960-1996) voksede op i en plejefamilie nær Münster i Vesttyskland. Hun var digter, aktivist, talepædagog og akademiker. Hun var en central skikkelse i 1980’erne og 1990’ernes afrotyske bevægelse og dedikerede sit voksne liv til at konfrontere racisme i det tyske samfund. Gennem sit poetiske, aktivistiske og akademiske arbejde var hun med til at skabe separatistiske fællesskaber for sorte tyskere, som insisterede på deres plads i den tyske historie.