Grænsespørgsmål er der overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt – og måske kan det blive stuerent igen at spise negerkys.
Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ og dværg ”fao”, ”konsavativ” og ”dvaw”? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig mht. distinkthed?
Dialektgrænserne er blevet mere utydelige, men så sent som i 1930’erne blev der gjort forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt? Og hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.
Sproginteressen i Danmark er fortsat stor, ikke mindst på grund af de mange skiftende og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i Hvor går gransen? Nogle vil nok mene: Nu er grænsen nået. Men det ligger i sprogets natur, at det forandrer sig hele tiden. Så følg med og bliv oplyst, når Jørn Lund forfølger et sprog i galop.