Kærlighed i en faldende byKorridor novella #19af Eileen Chang

Hun spærrede øjnene op og stirrede frem for sig, de solide, små guldvedhæng i hendes ører var som kobbersøm, der naglede hende til døren – en sommerfugl i en glasæske, farvestrålende og fortvivlet.

Eileen Chang (1920-1995), der i dag betegnes som en af Shanghaimodernismens helt centrale figurer, var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, fordi byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (传奇 Chuanqi (1944)). Romancer blev en øjeblikkelig succes og var udsolgt i løbet af få dage. De novellaer, der her præsenteres, stammer fra denne første udgivelse – en tid, hvor Eileen Chang syntes ekstraordinært produktiv.

Dette første bind (bind 2 er under forberedelse) af Shanghairomancerne indeholder to af Changs mest ikoniske værker, novellaerne Kærlighed i en faldende by og Den gyldne lås, samt novellen Afspærring.

Fra efterordet:
Opium, undtagelsestilstand, bombardementer, flugt, opløsningen af de klassiske kinesiske idealer. Alt dette eksisterer som et bagtæppe for Eileen Changs novellaer og giver dem et præg af hastværk, af nuets forgængelighed. Meget ofte placeres fortællingen i en slags standset tid, hvor nostalgien for det forgangne nu er til stede endnu, før nuet forgår. Overalt i teksten ses denne rammesætning om fortællingen, der river øjeblikket ud af tiden, gør det til en historie, en romance, og samtidig placerer den, hvor den hører hjemme; som et unikt historisk øjeblik, der aldrig siden kunne genskabes.
Det er denne modernitet, som den purunge Eileen Chang formår at skrive frem i et sprog, der er så smukt, at det kan gøre helt ondt at oversætte. Hun skriver på et tidspunkt, hvor moderniteten er akut til stede som en midlertidig (s)tilstand, hvor det klassiske kinesiske og det moderne eksisterer samtidig og lige levende og nærværende. Hun skriver på én gang tindrende moderne og altmodisch romantisk og kobler tingene og menneskene, stilstand og bevægelse, beskriver det indestængte og opbruddet, alt det, der lurer i tingenes – og sædernes – forfald/opløsning. Fanget i tiden, som et møl i skæret af en lampe.