Når nærvær bliver til fravær, og fortiden forsvinder
Jan Lindhardt døde i 2014, to år efter at han fik diagnosen Alzheimers. Om den sidste tid, hvor sandheden langsomt dæmrer for familien, har Jan Lindhardts søn Frederik skrevet en smuk og respektfuld bog. ’Nærvær bli´r fravær, som slukker livets glød, når døden kommer, er man allerede død,’ skrev Johannes Møllehave om sin gamle vens sygdom, men ’midt i elendigheden glimrer lyspunkterne,’ som når Jan Lindhardt med tør humor og sproglig overlegenhed sætter elendighederne i perspektiv: ’Jeg har fået at vide, at Alzheimeren gør, at min hjerne skrumper. Men det går nok, for der jo rigeligt at tage af.’ Det ender ikke godt, men selvom Frederik mister sit fyrtårn, mister han ikke hans lys. [Kort referat]
