tanker og følelser, da hovedpersonen bevarer sit sprog næsten til det sidste. Et eksempel er fra farens første år på plejehjem: Jeg er nu kommet hjem fra, hvor det nu er. Jeg har nærmest indtryk af, at jeg er faldet ned fra himlen. Men det gjorde ikke ondt. Jeg befinder mig blandt rare mennesker, og de siger, det er i Danmark. Jeg er lidt forvirret over verdenshjørnerne, så jeg bliver siddende ganske stille og roligt her. Men hvis jeg kan ringe til dig en gang imellem, vil det være rart.Bogen fortæller om alle de små og store spørgsmål, man som pårørende til en Alzheimer-ramt bliver tvunget til at tage stilling til midt i sorgen, og den belastning, som sygdommen medfører.Desuden indeholder den eksempler på chokerende oplevelser og hændelser, som den pårørende kan blive udsat for, og som skyldes den syges svigtende hjerne. Anne Maria Nissen beskriver sin fars sygdomsforløb som en meget intens tid med stor sorg og meget drama, men også megen glæde og kærlighed.Bogen er først og fremmest skrevet til venner og pårørende til demente, men også plejepersonale kan have glæde af bogen, som rejser spørgsmål om behandling og medicinering af demente på vores plejehjem.”Anne Maria Nissens bog om sin Alzheimer-ramte far er en fortælling om et ondt og uretfærdigt endeligt, men det er også en varm, stærk, og sine steder sjov, kærlighedserklæring. Pårørende, som selv har sygdommen tæt inde på livet, vil kunne genkende og spejle sig i historien.”   Forfatter og journalist Lene Møller Jørgensen.