Pædagoger fortæller. De fortæller om deres hverdage sammen med børn, unge og voksne. De fortæller om at lære mennesker at kende, og om de valg, de træffer i deres pædagogiske praksis. Om udfordringer, muligheder og skævheder. Om intentioner, forhåbninger og idealer. Ligesom alle andre mennesker fortæller pædagoger om det hverdagsliv, de oplever. De fortæller for at forstå og udveksle fortolkninger og for at blive klogere på, hvad der er ønskværdigt og betydningsfuldt i hverdagslivet såvel som for det enkelte menneske. Gennem fortællingerne bevæger de sig ind i pædagogikkens verden. En verden, hvor pædagogens handlinger åbner for spørgsmål om opdragelse, myndighed og frihed. Spørgsmål, der ikke har svar, men som åbner for samtaler. Når pædagoger fortæller, tager de del i en både historisk og fremtidsrettet fortælling om det pædagogiske projekt: Fortællingen om, hvordan det enkelte menneske på én og samme tid kan blive en del af vores verden og fællesskaber og fortolke den på ny.