Amalie Skram er født i Norge 1846. Hun blev som 18-årig gift med en skibskaptajn Müller med hvem hun deltog i langfarter til Vestindien, Mexico, Australien, Peru m.m. Men ægteskabet var ikke lykkeligt. Amalie blev skilt og rejste til København, hvor hun 1884 blev gift med danskeren Erik Skram. Han opmuntrede hende til at skrive og 1885 debuterede hun med ægteskabsromanen Constance Ring. Arbejdet var ikke let for hende. Hun blev ind imellem dybt usikker og bange og efter flere nervøse sammenbrud måtte hun lade sig indlægge på Kommunehospitalets 6. afdeling, hvorfra hun senere overflyttedes til Sankt Hans Hospital.
Romanen Professor Hieronimus bygger på Amalie Skrams eget ophold på Kommunehospitalet. Hovedpersonen er maleren Else Kant. Titelfiguren er et indirekte portræt af psykiateren Knud Pontoppidan, som var overlæge på 6. afdeling og docent ved universitetet. Bogen er ét langt opgør med behandlingssystemet, med lægens absolutte autoritet og hospitalet som en gennempatriarkalsk institution. Som kvinde og „sindsyg'' er Else Kant dobbelt undertrykt. En undertrykkelse som hun deler med både medpatienter og sygeplejersker. Romanen, der er et optryk efter originaludgaven fra 1895, udsendes samtidig med På Sct. Jørgen, som beskriver Amalie Skrams ophold på Sankt Hans Hospital.