Fræk fandenivoldsk fryd
Donna Tartts mammutroman er 'en medrivende, kulørt, bevægende beretning om skæbne og skønhed, skrevet i en gylden tradition, der tæller prominente forgængere som Dostojevskij og Dickens.' Anmelderen var som udgangspunkt skeptisk, men overgav sig efterhånden til den frække fandenivoldskhed, hvormed forfatteren 'blander og derved hædrer litteraturens mestre. Postmodernisme, kort sagt, når den er både værst og bedst.' [Kort referat]