(1931-1989), østrigsk forfatter, hvis værker hører til de betydeligste inden for tysksproget litteratur efter Anden Verdenskrig. Bernhard har skrevet en lang række skuespil og romaner, der ofte behandler problemer ved den moderne civilisation, kultur og tradition.  

Uddrag:  

"Det vi taler om er uudforsket, vi lever ikke, men formoder og eksisterer som hyklere, fornærmede som vi er, i naturens fatale, når alt kommer til alt, letale misforståelse som vi i dag i kraft af videnskaben er fortabt i; fremtrædelserne er dødelige for os, og ordene som vi jonglerer med i hjernen på grund af vores forladthed, de tusinde og hundredetusindevis af forslidte ord som vi takket være den infame sandhed kan erkende som den infame løgn og omvendt den infame løgn som den infame sandhed, uanset sprog, uanset forhold, ordene som vi drister os til at udtale og skrive, og som vi som talende vover at fortie, ordene som kommer af intet, som ikke er til noget, som ikke er for noget, hvilket vi ved og holder hemmeligt, ordene som vi klamrer os til fordi vi er vanvittige af afmagt og ramt af galskabens fortvivlelse, ordene som kun inficerer og ignorerer, udvisker og forværrer, ydmyger og forfalsker, forkrøbler og fordunkler og formørker, som når de kommer ud af munden og nedfældes på papiret, misbruger os ved hjælp af deres misbrugere; ordenes og deres misbrugeres karakter er det uforskammede; ordenes og deres misbrugeres åndstilstand er den hjælpeløse, lykkelige, katastrofale . . ."