De retter ikke alene en hård kritik mod folkeskolens overlevelsesmuligheder i fremtidens samfund, men kommer også med skitser til, hvilke former fremtidens skoler kan få. De afdækker, hvilke krav og omstændigheder skolerne rent faktisk skal leve op til, og forklarer, hvad de nuværende folkeskoler var gode til engang.

Hildebrandt og Fibæk Laursen foreslår organisationsudvikling af folkeskolen. Deres kritik går bl.a. på, at nutidens folkeskole er for rigid og for enstrenget til at leve op til andet end det industrisamfund, som verden er ved at forlade. Og der skal god ledelse til for at forandre dette!

Hildebrandt og Fibæk Laursen savner ledelse på alle planer; både skoleledelse og klasseledelse. Men ikke den gammeldags kontrolledelse, hvor flere regler og systemer skal løse problemerne! Snarere ledelse, der besidder og udvikler relations- og netværkskompetencer.

Vidensamfundets skoler skal være i dialog med deres lokale omgivelser. De skal bygges til fleksibilitet og lokalerne fyldes af mere procesorienteret undervisning. Vidensamfundets skoler skal udvikle en mere støttende, igangsættende og ledelsespræget lærerrolle. Og forfatterne anfører det vigtige princip: Fremtidens skoler må ikke bedømmes udelukkende med fortidens målestok – for kravene til eleverne i fremtiden er ikke de samme som i fortiden.

Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.