Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder. "I en blanding af Rosseausk sanselighed og præ-hegeliansk dialektik, hvor der efter tanke følger ræsonnement og derpå ny tanke, krydret med eksempler og iagttagelser, slår Kant bl.a. fast, at de unge målrettet skal udvikle deres anlæg. Mod det gode, nyttige, fuldkomne. De skal også ( lære at) tænke selv. Og de skal ( lære at) klare sig selv." Michael Diepeveen, Plenum "2. udgave af kildeskrift fra oplysningstiden, hvor en førende tysk filosof præsenterer sine tanker om børneopdragelse. Teksterne er nedskrevet fra en foredragsrække sidst i 1700-tallet og er i denne sin første danske oversættelse tilrettet moderne retskrivning." Annemette Schønberg Johnsen, Lektørudtalelse "Kant opstiller som modgift til vores selvplejemani et skelsættende og uhørt konsekvent pædagogisk program for selvformning, der hverken er selvcentreret, selvisk eller selvretfærdigt. I øvrigt en god oversættelse og en informativ indledning til denne udgave." Politiken, Ole Fogh Kirkeby