Det er (ikke) lige migerindrings- og tankeflugtaf Johannes Møllehave

At give det formløse mening

I sin seneste og samtidig sidste erindringsbog fører Johannes Møllehave læseren igennem masser af møder med forfattere og deres inspirerende værker, men ’det kan blive for overvældende med alle disse litterære henvisninger’. Han tager sig rigeligt med kunstneriske friheder og forpurrer bevidst kronologien, men anekdoterne, som han endnu er leveringsdygtig i, berettes med ærlighed og engagement. [Kort referat]

D'Angleterre - det ku' ik' ha' været værre

Johannes Møllehave karakteriseres ofte som et 'fænomen', og i disse erindringer summer han af sted 'som en beruset bi' fra bog til bog og menneske til menneske. Indimellem løber talestrømmen løbsk, men for det meste er det underholdende læsning - 'indimellem også klogt, rørende og rystende'. [Kort referat]

Det er (ikke) lige ham

I sin syvende (!) erindringsbog skriver Johannes Møllehave som vi kender ham: ’én lang medrivende strøm af anekdoter, citater og biografiske informationer,’ som bestemt er ”underholdende, belæst og begavet,” men som også skjuler mennesket Møllehave for læseren. Det kunne være befriende med en ottende selvbiografi uden citater og vitser, men udelukkende ’blottede hjerterødder.’ [Kort referat]

Renommeet sættes på spil

Denne rodede og konturløse erindringsbog kan på ingen måde måle sig med Johannes Møllehaves tidligere bøger. Mest ynkværdigt er det, at han forsøger at bortklare den berygtede episode på Hotel d'Angleterre, hvor han blev anholdt for at være for højrøstet, og det bitre kapitel om bortvisningen fra Kristeligt Dagblad burde heller ikke have været med. 'Der er en tid til at tie og en tid til at tale' og 'selv en berømthed som Møllehave bør lære sig kunsten at vide, hvornår man skal gøre hvad.' [Kort referat]