Men der var - og er - også et andet Danmark, der udgøres af dem længst nede på den sociale rangstige, altså dem der i gamle dage rang var under almuen på landet og proletariatet i byerne. Det var pjalteproletariatet, de allerfattigste, de forarmede, de foragtede og udstødte. Det var børn, unge, voksne arbejdsføre og gamle. Først og fremmest var det mennesker, som livet var hårdt ved, og som boede på fattiggårdene, i sølle rønner, i kældre i byerne eller i lange perioder under åben himmel.

Fattigsteder tager læseren med på rejser rundt i landet og 150 år tilbage i tiden. Rejserne er gået til nogle af de steder, som fortæller historien om samfundets udstødte og om de fysiske rammer for deres levesteder i sidste halvdel af 1800-tallet.