Israels sikkerhedsbarriere i PalæstinaPå vej til en tostatsløsning, en binational stat eller apartheid?af Carsten Skovgaard Jensen

Bogen kortlægger baggrunden og beslutningsgrundlaget for adskillelsesbarrieren og beskriver bosætternes rolle og indflydelse i forhold til barrierens rute, ligesom den analyserer Sharon og Olmerts adskillelses- og konsolideringsplaner set i relation til adskillelsesbarrieren. Endvidere redegør den for de sociale og økonomiske konsekvenser for de palæstinensere, der er direkte berørt af barrieren og sætter særlig fokus på situationen for palæstinenserne i Jerusalem. Ganske vist måtte Sharon opgive sin gamle drøm om et Storisrael, men den er blevet erstattet med en mur, der har delt Den Hellige By og lukket nogle palæstinensere inde og udelukket andre. Satsningen på Jerusalem har ført til en kraftig udbygning af bosættelserne i og omkring byen, og der foreligger planer om yderlige befæstning af området. I manges øjne er Jerusalem derfor blevet selve symbolet på den israelske besættelse, ligesom de fleste mener, at fraværet af en aftale om Jerusalem vil udelukke fred mellem israelere og palæstinensere og eliminere alle udsigter til, at Israel og Palæstina kan leve fredeligt side om side. Bogen diskuterer endvidere Den Internationale Domstols delegitimering af adskillelsesbarrieren, den amerikansk-israelske alliance og udviklingen i USA’s holdning til den israelske adskillelsesbarriere. Det er næppe forkert at sige, at Bush-regeringens forhold til den jødiske stat har været præget af en stærk følelsesmæssig identifikation, og at især Sharon desuden dygtigt har spillet på, at Israel og USA er forenet i kampen mod terroren. I George W. Bush fandt den tidligere israelske premierminister en kampklar forbundsfælle. Bush-regeringen har været den hidtil mest proisraelske, der har eksisteret, og det har haft konsekvenser i forhold til den ensidige støtte, som amerikanerne har ydet Israel, herunder også i relation til adskillelsesbarrieren. Endelig redegør bogen for den israelske højesterets rolle i bosættelsespolitikken, dens rolle i forhold til at godkende adskillelsesbarrieren og dermed dens legitimering af Israels fortsatte kolonialisering af Vestbredden samt Østjerusalem og trækker til sidst nogle perspektiver op i relation til mulighederne for, at Israel og Palæstina i lyset af adskillelsesbarrieren kan leve fredeligt sammen og opdaterer udviklingen over de sidste par år. En ny amerikansk præsident i Det Hvide Hus i skikkelse af Barack Obama ser ud til at ville udfordre israelerne i bosættelsesspørgsmålet, hvilket har betydning for adskillelsesbarrierens forløb, og det kan i sidste ende udvikle sig til en diplomatisk krise mellem Israel og USA.