Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte.
Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten.
Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende.
Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling.
Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Tommy og Tanne" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Hans Hertel 10-10-2016
En smuk bog – dramatisk medrivende, bevægende og oplysende
Spækket med informative kort og stærke fotografier
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 14-10-2016
Buk-Swienty skriver malende
Verden som en eventyrlig legeplads
Tommy og Tanne. Storesøsteren svor sammen med lillebroderen en ed på at nå det sublime. På hver sin måde opfyldte de løftet. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 10-10-2016
Omstændelig og enerverende
Den tredje soldat
Thomas Dinesen: Efter sin store biografi om Karen Blixens far er Tom Buk-Swienty nu nået til hendes bror, Thomas Dinesen. Det første bind fortæller om hans opvækst på Rungstedlund og hans forhold til den siden så berømte søster. Siden fortaber bogen sig i en lang, omstændelig gang skyttegravssmadder. [Kort uddrag]
Balancerer imellem faretruende på kanten af klicheen
Krig og kærlighed på første klasse
I tredje bind om familien Dinesen beretter Tom Buk-Swienty letflydende og en anelse altmodisch om overklassens kvaler og dens problemer med at få tiden til at gå [Kort uddrag]
Fascinerende, fortryllende og fantastisk formidlet
Tryllebindende fortælling, der holder læseren fastlåst fra første til sidste side
Gennemillustreret og sprogligt boblende af fortællelyst ... hensætter læseren i dyb længsel efter næste bind
Guden eller Djævelen?
Tom Buk-Swienty har med bogen ”Tommy og Tanne” endnu engang bevist, at han er landets ypperste formidler af historie. Den er hæsblæsende fra første til sidste side – fascinerende, fortryllende og fantastisk formidlet i ord og billeder. [Kort uddrag]