AT TRÆDE I KARAKTER er første af to erindringsbind.
Hvem er personen bag den senere så markante statsmand, og hvad er han påvirket af? Anders Fogh Rasmussen giver et meget personligt portræt af sine forældre. Han skriver om at føle sig som en bondeknold på Viborg Katedralskole, men ender alligevel med at indtage talerstolen. Han fortæller om kærligheden til Anne Mette og om at være ”weekendfar”.
Fogh skriver om sit liberale livssyn, der er formet af bonde- og andelsbevægelsen, modstandsbevægelsen og ender med at formulere sit frihedsbegreb inspireret af Grundtvig og Kierkegaard. Kort sagt er denne bog et erindringsbind om mennesket bag magthaveren.
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "At træde i karakter" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Hoffmann-Hansen 11-05-2022
Meget veloplagt fortalt ... fyldt med gode anekdoter
Der er rigtig meget at komme efter
Der er rigtig meget at komme efter hos Fogh
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen inviterer læserne med på sin dannelsesrejse i den første del af erindringerne. Det er der kommet en både underfundig, personlig og oplysende bog til seks stjerner ud af. [Kort uddrag]
Giver muligheden for med tilbagevirkende kraft at komme tættere på Danmarks statsminister i 00’erne
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 11-05-2022
God og opslugende. Jeg læste den i ét hug
Akademikerbørnenes hovmod antændte Anders Foghs indignation
Anders Fogh Rasmussen er ikke nogen stor stilist, men den tidligere Venstre-statsminister har skrevet en god og afbalanceret selvbiografi, der – her i første bind af to – er lige så meget et politisk, liberalt kampskrift, som det er et selvportræt. [Kort uddrag]
Anders Fogh roser frisind og 68’erne og kalder til kamp mod nypuritanismen
Man skal leve, tænke og tale, som man vil, i respekt for andres ret til samme frihed, lyder det fra Anders Fogh Rasmussen. Han er kommet stort set lydefrit gennem barndom og ungdomsliv. Med et par fejl. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Thorup Dalgaard 12-05-2022
Medrivende læsning. Oplysende læsning
Opgør med de privilegieblinde
Nævenyttig. Til trods for et par sort-hvide anakronismer om USA er Foghs selvbiografi medrivende læsning. Selv hvis man var meget ung og meget venstreorienteret i hans regeringstid. [Kort uddrag]
En noget skuffende begyndelse på Anders Fogh Rasmussens selvbiografi
Savner ... intellektuel nysgerrighed i eklatant grad
Historiker: Anders Fogh pynter sig med lånte fjer i skuffende selvbiografi
De første seks kapitler i første del af Anders Foghs selvbiografi er svækket af blufærdighed og generthed. De sidste fire kapitler skæmmes af en insisterende og belærende rethaveriskhed, tilmed på et overordentligt tvivlsomt grundlag, skriver Niels Wium Olesen. [Kort uddrag]