Det er juni, og Anja og kæresten Pål er på vej til ødegården i Sverige, som Anja stadig ejer sammen med eksmanden Ivar. Der skal være arbejdsweekend, og facaden skal slibes ned og males. Ivar og hans kæreste, Solveig, skal med, og alle børnene vil være der. Anja drømmer om en idyllisk weekend med storfamilien. Men noget murrer lige under overfladen, når alle endelig samles, og det hele skal være så forbandet hyggeligt.
Romanen Egne børn af den norske forfatter Trude Marstein er et intenst kammerspil om den fortvivlende jagt på meningsfuldhed. Om ambitioner og skuffelser, selvgodhed og hverdagens små, svigefulde afsløringer. Om børnene og den magt, man har, og ikke har, over dem. Og om glæden og kærligheden, som dukker op i korte glimt, nærmest ved en tilfældighed.
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Egne børn" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 19-04-2024
Inderligt vellykket roman
En fri sjæl
Fællesbedrift. Husfacaden bliver malet, men hvad med sprækkerne i menneskefacaden? Trude Marstein skriver intelligent om postmoderne midtlivskriser. [Kort uddrag]