+ Læs mere
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Før vi siger farvel" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Mere end prøvelse end stor kærlighed
Der er mange gode ting at sige om Jens Christian Grøndahls kærlighedseventyr om Barbara, der elsker den cirka 30 år ældre livstrætte krigsfotograf Marcus. Barbara er adopteret fra Indien og beskrivelsen af hendes triste opvækst og ’søgende ensomhed’ er eminent. Og på trods af ’lidt fortælleteknisk sjusk i slutningen’ er bogen smukt skrevet. Men hvorfor Barbara ikke kan slippe denne sure gamle mand, men forlader alt for at ’følge ham ind i alderdommen og sygdommen’ er en gåde for denne anmelder. [Kort referat]
Kampen for kærligheden
Det ville klæde den altid velskrivende Jens Christian Grøndahl hvis han engang imellem portrætterede et andet socialt miljø end det mondæne borgerskab, som hans romaner altid synes at handle om. Denne hans 18. roman kunne dog godt markere et vendepunkt i forfatterskabet idet den ’i højere grad end tidligere’ fokuserer på dilemmaet mellem personlig frihed og trangen til ubetinget kærlighed. [Kort referat]
Ensom blandt mennesker
Jens Christian Grøndahl skriver ’roligt, smukt og klogt’ om et pars magtesløse forsøg på at skabe kærlighed og mening i tilværelsen. I tydelige tråd med 1950’ernes franske eksistentialister er det gennemgående tema i romanen menneskets fundamentale ensomhed og livets absurditet. Grøndahl gør det godt på trods af en truende monotoni i fortællingen. ’Heldigvis slutter den. Og heldigvis er den god, så længe den varer’. [Kort referat]
Den sexede sølvræv
Jens Christian Grøndahls sprog er exceptionelt smukt - ’som at få serveret fyldte chokolader og champagne’ og det er vanskeligt ikke at blive berørt af romanens kærlighedshistorie. Blot ærgrer det anmelderen, at manden i forholdet, den næsten 70-årige krigsfotograf Marcus, absolut skal fylde så meget i forhold til kvinden, en midt-30’er-forlagsmedarbejder, der elsker ham betingelsesløst selvom han bryder forholdet. Til gengæld er det befriende, at aldersforskellen ikke er romanens tema. [Kort referat]
Et umage par - og en enhed
Jens Christian Grøndahl er aktuel med 'et studie i overfladekultur', hvor de to elskende Barbara og Marcus må sande 'kærlighedens vanskelige vilkår i en verden af stereotype forestillinger'. Romanen henter sin tyngde i skildringen af hovedpersonernes fortid og de komplikationer, som deres meget forskellige baggrunde giver for deres forhold. Man savner dog en noget mere krads og upoleret tilgang fra forfatterens side: Det hele bliver hurtigt en anelse for korrekt, eufemistisk og pænt. Bortset fra det er romanen en fintmærkende refleksion over nutidens kultur, hvor kun døden synes at have 'egentlig tyngde'. [Kort referat]
Klichéfuld kærlighed
Jens Christian Grøndahl har gang i et sympatisk projekt med denne moderne kærlighedshistorie mellem ulige partnere, som et stykke af vejen er både gribende og smuk. Desværre kommer historien aldrig helt fri af klichéerne, og Grøndahls skrivestil er for kødløs til at give karaktererne og historien liv. [Kort referat]
Ikke helt en Lucca 2
Handling er det småt med i Jens Christian Grøndahls fortælling om ’den unge Amanda og hendes forhold til den 30 år ældre fotograf Marcus.’ Personerne er ikke rigtig interessante og først to tredjedele inde i romanen kommer der en smule fart over feltet, så der er et godt stykke op til det niveau forfatteren nåede med bestselleren Lucca fra 1998. [Kort referat]
