"Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag." Sådan indledes "Hvorfor skriver jeg?" I denne tekst beskriver Karl Ove Knausgård, hvordan og hvorfor han begyndte at skrive, hvordan det at skrive for ham handler om at stå åben for øjeblikket og stedet, om at se på verden med et uvidende og forsvarsløst blik. Det at vide noget om noget står ofte i vejen for at skrive om det: "Jeg er nødt til at komme uforvarende til det, eller det må komme uforvarende over mig", skriver han. "Hvorfor skriver jeg?" er et personligt essay om skrivning og den kreative proces af forfatteren til det autofiktive værk "Min kamp".
Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er udgivet på 36 sprog, og han er blevet tildelt en række store litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brage-prisen, Gyldendalprisen, Die Welts litteraturpris, Wall Street Journal’s Innovator Award for Literature, Sunday Times Award for Literary Excellence, Austrian State Prize for European Literature og Svenska Akademiens nordiske pris samt H.C. Andersen-prisen.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Hvorfor skriver jeg?" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Arne Mariager 12-01-2019
En tankevækkende lille bog
Interessant og underholdende
Knausgård gør det han er allerbedst til
”Hvorfor skriver jeg” er en tankevækkende lille bog, hvor forfatteren inviterer os ind i hoved og sind og fortæller om sig selv. [Kort uddrag]
Svaret er et tja. Forfatteren bag nordisk samtidslitteraturs største internationale succes spørger i en ny bog, hvorfor han skriver. Svaret drukner i essayistisk manér. [Kort uddrag]
I sit reflekterende essay Hvorfor skriver jeg? giver Knausgård et indblik i, hvilke bagvedlæggende processer og tankemønstre der tilvejebringer hans kendte værker. [Kort uddrag]
Spinder nogle fine ender om læsning, litteratur og kunst
HVORFOR SKRIVER JEG?
Knausgård reflekterer over litteraturens betydning og egne skriverier. Tankerne er velkendte, nogle lidt fortænkte, men de overbeviser heldigvis om, at han bliver ved. [Kort uddrag]