+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Anden Verdenskrig" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En ufattelig sadisme og en uforudsigelig barmhjertighed
Denne ’på alle måder fremragende bog om Anden Verdenskrig’ må kandidere til at være blandt de allergrundigste på dansk. Antony Beevor viser sammenhængen mellem alle krigens faser ved at bygge bogen kronologisk op omkring 50 forskellige afgørende scenarier - fra Vinterkrigen i Finland over Frankrigs fald og El Alamein til Berlin og bomben over Hiroshima - ofte med det lille menneskes historie kastet rundt i det store, tromlende forløb. Det er ’fremragende læsning.’ [Kort referat]
Krigen der aldrig slutter
Anden Verdenskrig bliver vi aldrig færdige med. Hvert tiår har sine egne fortolkning og udlægninger af, hvad der fandt sted imellem 1939 og 1945 og 'nye oplysninger ændrer hele tiden på detaljerne.' Netop derfor er det fremragende, at Antony Beevor har skrevet dette kæmpeværk, som præsterer at 'få styr på alle krigens enkeltbegivenheder, slagmarker og hovedaktører.' Man pisker gennem siderne, fordi 'det hele er så spændende og velfortalt.' [Kort referat]
Forrygende bog om Anden Verdenskrig
Militærhistorikeren Antony Beevor har en enestående evne til at lade almindelige menneskers sejre og ofre indgå i hans overordnede beskrivelse af krigen – her Anden Verdenskrig. Den omfangsrige bog savner ikke detaljerede gennemgange af kamphandlinger og de militære lederes strategiske overvejelser, men Beevor forbinder konsekvent det overordnede billede med den menneskelige faktor. Det er ’forrygende læsning.’ [Kort referat]
Militarisme for veluddannede med god tid
Antony Beevors murstensværk om Anden Verdenskrig hører blandt adskillige nyere bøger, der slår sig op på at give et altomfattende indblik i den store krig. Hundredvis af sider med strategiske planer, civilbefolkningens og de menige soldaters lidelser og troppernes positioner dag for dag 'fra Europa over Stillehavet til Afrika.' Langt hen ad vejen er det 'ganske imponerende' udført, men denne anmelder er dog ikke udelt begejstret for bøger, der forsøger at ophøje krig til en eksistentiel sandhed om menneskets natur. Skjult under det historiske fundament dyrker bogen en grundlæggende 'fascinationen af krigen og dens grusomheder' og ikke andet. [Kort referat]
Anden Verdenskrig af Anthony Beevor
En formidabel bog om Anden Verdenskrig. Her er facts og detaljer i mængder, urokkelig professionalisme, men også en ubesværet fortælleglæde, der gør læsningen til en fornøjelse. [Kort uddrag]