April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt. "Tre dage i april" er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner og i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv. Jesper Bugge Kold (f. 1972) debuterede i 2014 med romanen "Vintermænd", der blev nomineret til BogForums Debutantpris. Siden har han udgivet romanerne "Land i datid", "Krigsturisten" og "Tiden før døden". Hans bøger er oversat til flere sprog. Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og litterær oversætter. Fra 2016-18 udkom Mich Vraas roste og prisnominerede romantrilogi om Dansk Vestindien. Seneste roman er "Vaniljehuset" fra 2019. Mich Vraa har modtaget Dansk Oversætterforbunds Ærespris, Otto B. Lindhardt-prisen og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat.
Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Tre dage i april" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 23-04-2022
Elementært medrivende populærhistorisk værk
En vedkommende bog
Vi bærer altid historien med os
Ud over at levere et elementært medrivende populærhistorisk værk har Kold og Vraa skrevet en vedkommende bog med det budskab, at vi altid bærer historien med os. ”Tre dage i april” åbner døren til et fortrængt traumeunivers. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henrik Tjalve 23-04-2022
Levende og vedkommende ... bevægende
Roman med en masse bevægende stof
Forfatterparret Jesper Bugge Kold og Mich Vraa viser med romanen "Tre dage i april" gennemgående fænomenalt, hvor traumatiserende anden verdenskrig var for mange mennesker – og hvor ødelæggende den var for mange relationer. [Kort uddrag]
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa har skrevet en forgænger til deres succesroman om Pigen fra det store hvide skib. Den handler om en sygeplejerskes glorværdige indsats i De Hvide Busser. Hvorfor den ikke må handle om krigen, er lidt af en gåde. [Kort uddrag]
Der er styr på de historiske fakta, og forfatterduoen skriver med et fantastisk flow i bevægende og underholdende pageturner om Dagmars rejse med De hvide busser. [Kort uddrag]