Han ved, hvor hun er. Hun er på flugt. Og det er ikke første gang ...
Rina kan ikke genkende ansigter. Hun er læge, men om natten lever hun et dobbeltliv: For at kompensere for sit handicap og selvbehandle en svær barndom klatrer hun på høje bygninger og laver anonym street art under navnet Private Eye.
Men en nat går det galt. En ung mand styrter i døden tæt på Prismet i Aarhus, hvor hun netop har klatret. Og da hun kommer hjem, bliver hun overfaldet af en mand med en kniv. Ting begynder at ske, og hun ved, at nogen er efter hende.
Da efterforskeren Helge Stanek konfronterer hende, har hun sine egne grunde til at lyve, og han har sine egne grunde til at acceptere løgnen. Han forsøger at beskytte hende, men da Rina bliver mistænkt for drab, må hun flygte fra både politiet og sin ansigtsløse forfølger. Og det er ikke første gang, hun er på flugt.
I Jeg finder dig altid introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina.
Om forfatteren: Elsebeth Egholm (f. 1960) er født og opvokset i Aarhus. Efter en årrække på Det jyske Musikkonservatorium tog hun uddannelsen som journalist og blev herefter ansat på bl.a. Berlingske Tidende. Egholm debuterede i 1999 med De frie kvinders klub og har siden udgivet en række bøger. Første bind om Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001, og Dødvægt er den 9. bog i serien. Med Tre hundes nat fra 2011 og De dødes sjæles nat fra 2012 har forfatteren udgivet endnu to bøger, hvor Dicte Svendsens søn, Peter Boutrup, er hovedperson, mens både Boutrup og Dicte Svendsen i Eget ansvar fra 2013 spiller hovedrollerne.
Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfattere, og hendes forfatterskab er solgt til udgivelse i en række lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England.
Vi er stødt på 29 anmeldelser af bogen "Jeg finder dig altid" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henrik Tjalve 01-08-2017
Vital og spændende
Elsebeth Egholm er tilbage i Aarhus med ”Jeg finder dig altid”, som har et nyt persongalleri og flot udnytter byens topografi. [Kort uddrag]
Elsebeth Egholm lægger lovende ud med sin nye krimiserie
Dette første bind i Elsebeth Egholms nye serie er solid spændingslitteratur og sommerlet underholdning, og de mange uafsluttede tråde lægger op til lovende fortsættelser. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 28-07-2017
Medrivende. Egholm kan sit krimikram
Ny dramaqueen i dansk krimi
Elsebeth Egholm har fundet en afløser til sin Dicte Svendsen-figur, og det ser ud til, at lægen Katarina er en værdig arvtager [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Christian Dorph 11-08-2017
God underholdning
Øjnene ser løgnen
Elsebeth Egholm indleder sin nye serie med et forældreopgør forklædt som hæsblæsende og hårdtpumpet krimi. Men hvorfor kræver der så mange ofre, når det er heltinden, det er synd for? [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 06-08-2017
Forfatteren ved, hvilke håndtag der skal trækkes i
Læge og gadekunstner på jagt efter sin fortid
Nyt persongalleri præsenteres af krimiforfatteren Elsebeth Egholm. [Kort uddrag]
Som altid har Egholm meget på hjertet, og selv om hun balancerer sine temaer begavet, bliver det sine steder vældig researchtungt og omstændeligt. Så selv om der er spændende underholdning i de mange sider og sidehistorier, er det, som om plottet forsvinder i mængden. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
KT
fra Tines krimitanker
anmeldt 05-08-2017
Ekstremt velskrevet ... spændende fra start til slut
Anmeldelse: Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm
Jeg jubler hver gang Elsebeth Egholm giver mig andet end det, jeg forventer: Da hun gjorde Dictes søn til hovedperson. Og sceneskiftet, da forfatteren hev Dicte med til middelhavsøen Gozo i den maltesiske skærgård. Nu jubler jeg igen: Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod. [Kort uddrag]
Boganmeldelse: Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm
Elsebeth Egholm vandt prisen for årets bedste danske krimi på Krimimessen i Horsens med, Jeg finder dig altid. Jeg giver Det Danske Kriminalakademi ret, det er en hamrende god krimi. [Kort uddrag]