Tre yngre personer, en kvinde og to mænd, bliver ansat på Fabrikken, et gigantisk, anonymt industrikompleks, der fremstiller ”produkter”. Den ene skal makulere papir, den anden læse korrektur på dokumenter, og den tredje skal indsamle prøver af de mosser, der gror på fabrikkens område. Alle tre har de brug for en løn, og romanen følger deres forsøg på at komme til rette med et arbejde, der fylder deres liv og dog er fuldstændig tomt. Individualiteten slibes umærkeligt ned, og selv sproget, der skulle fordre kommunikationen mellem mennesker, brydes i omgangen med kollegaerne ned til fraser og konventioner. Hvad laver jeg her? spørger en af de ansatte i et øjebliks desperation over manglen på mening og indhold. Ikke engang naturen tilbyder et frirum, ødelagt som den er: de sorte fabriksskarver, der flakser rundt nede ved floden uden at kunne flyve, og sumpbæverne, der formerer sig uhæmmet i kloakkerne under fabrikkens bygninger og bliver monstrøst store. Fabrikken giver et stilfærdigt rystende billede af, hvad den moderne korporative arbejdskultur gør ved mennesker
"Konstant insisterende og dragende." - Berlingske, 4 stjerner
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Fabrikken" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Christian Nørgaard Larsen 07-11-2024
Konstant insisterende og dragende
Her forsvinder mennesket langsomt fra sig selv
Japans prisvindende Kafka-discipel Hiroko Oyamada tegner i debutromanen, »Fabrikken«, et både absurd og mareridtsagtigt billede af det moderne arbejdsliv. [Kort uddrag]